Side 1 af 1

Afstand mellem to andengradsligninger

: 08 jun 2020, 11:33
af Lugano21
Hej,

Jeg har to andengradsligninger:

f(x)= 0,046582x^2 - 0,1285x + 0,35

g(x)= 0,14727x^2 - 0,3451x + 0,20

Hvor jeg skal finde ud af hvor de er længst fra hinanden og tættest på hinanden (vertikalt) i intervallet [0 ; 2,5]

Den er en model af et udsnit af en flod. Jeg har vedhæftet graferne i geogebra.

Ved I hvordan man gør det?

Re: Afstand mellem to andengradsligninger

: 08 jun 2020, 13:20
af JensSkakN
Du har to forskrifter, ikke ligninger.
Du skal finde afstanden mellem to grafer. Det andet giver ingen mening.
Du beregner f(x)-g(x) og beregner maksimum og minimum for den funktion i intervallet.

Re: Afstand mellem to andengradsligninger

: 08 jun 2020, 13:57
af Lugano21
Ok.

Jeg har nu trukket f(x) fra g(x) og fået h(x) som ses på billedet. Ser det rigtigt ud?

Så det er den graf h(x), som jeg skal finde toppunkt for i intervallet? Har beregnet det til (1,08 ; 0,27).

Re: Afstand mellem to andengradsligninger

: 08 jun 2020, 14:53
af JensSkakN
Jeg håber, du bærer over med mine rettelser. Det er ikke for at genere dig eller være bedrevidende, men det er nu en gang vigtigt at udtrykke sig præcist.
Du har trukket g(x) fra f(x) og ikke omvendt.
Din graf er korrekt og dit toppunkt ligeså. Dermed har du fundet den største afstand mellem de to grafer.
Så mangler du at finde den mindste. Det gør du ved at bestemme h(0) og h(2.5). Den mindste af disse to er så den mindste afstand.

Re: Afstand mellem to andengradsligninger

: 08 jun 2020, 17:07
af Lugano21
Det er skam helt fint. Sætter stor pris på hjælpen :)

Tusind tak, nu har jeg forstået det.