Side 1 af 1

ophæve parenteser eller gange ind i dem?

: 12 apr 2021, 12:03
af Pingpong
hej derude.
Jeg har ikke lavet matematik siden 1975!! og er møjsommeligt ved at grave gammel lærdom frem, fordi jeg skal til kvote2 prøve.

Jeg er i gang med reduktioner her: https://www.webmatematik.dk/lektioner/7 ... /reduktion

Hvorfor ophæver man parentesen i den første opgave, men ganger ind i parentesen i de to efterfølgende eksempler?
Hvornår gør man hvad?

Re: ophæve parenteser eller gange ind i dem?

: 12 apr 2021, 14:49
af JensSkakN
I den første opgave står der ikke noget tal eller udtryk foran parentesen. Derfor kan parenteserne ophæves, evt med fortegnsskift, hvis der stod minus foran parentesen.
I de andre opgaver stod der f. eks. 4 eller \(3b\) foran parentesen. Der er et underforstået gangetegn mellem disse og parentesen, ligesom når man siger 3 mænd og ikke 3 gange mænd. Derfor skal der ganges ind i parentesen.

Re: ophæve parenteser eller gange ind i dem?

: 12 apr 2021, 19:25
af number42
Du kan også se det på en anden måde.
+ (...) = +1(...) og du ganger ind i parentesen, det gøres nemt ved at hæve parentesen
- (...) = -1(...) og du ganger ind i parentesen, det gøres nemt ved at skifte fortegn i parantesen
+2 (...) du ganger ind i parentesen
-2(...) du ganger ind i parentesen.

Altså du ganger altid ind i parentesen.